Op imod hvert tredje selvmord kan skyldes ADHD

Nyt studie har påvist at personer med ADHD har en 6,69x højere risiko for at dø pga. selvmord, end baggrundsbefolkningen. I Danmark dør ca. 600 om året af selvmord, hvilket betyder at ca. 200 af disse, kan være direkte relateret til gruppen af personer med ADHD. Det er flere end antallet af alle trafikdræbte, hvert år!

Introduktion

Efter at have læst det nye studie fra Børne- og Unge psykiatrien i Paris, Frankrig (se linket herunder), har jeg researchet på hvad dette har af betydning for personer med ADHD, i Danmark.

Ved at kombinerer viden fra Center for Selvmordsforskning, Danmarks Statistik, WHO og anden videnskabelig emperi, har jeg foretaget en analyse, af hvad denne nye evidens, har af betydning for danske forhold.

Hvert år dør omkring 53.000 mennesker i Danmark (10-års gennemsnit), og af disse er 1,1% relateret til dødsårsagen – selvmord.

Da ADHD har en prævalens på 5% af enhver given befolkning, betyder dette at dødsfald blandt personer med ADHD, udgør ca. 2.650 af disse.

Andelen af personer der er registreret med dødsårsagen, selvmord, udgør ca. 600 personer om året, totalt set, svarende til omkring 1,1% af alle dødsfald.

Baseret på disse statistiske oplysninger, har jeg beregnet hvor stor en andel af disse selvmord, der realistisk set (ud fra statistisk evidens), kan henføres til at være grundet ADHD, i særdeleshed med baggrund i konsekvenserne af en barn- og ungdom, levet med medicinsk ubehandlet ADHD og de følger som er velkendte af dette, øget risiko for at udvikle komorbide lidelser, der i sig selv indebærer en forhøjet risiko for ‘en unaturlig tidlig død’.

Hvert tredje selvmord i Danmark, kan skyldes ADHD

“Hvert tredje selvmord kan skyldes ADHD, hvilket betyder at selvmord hvert år koster omkring 200 personer med ADHD livet, eller flere end der bliver dræbt i trafikken, hvert år!”

Peter ‘ADDspeaker’ Vang (2019)

Baggrundsviden

Allerede tilbage i 2015, påviste den danske epidemiolog, Søren Dalsgaard, Ph.D., at alene det at leve med medicinsk ubehandlet ADHD, medførte en 50% overdødelighed, set i forhold til baggrundsbefolkning, og så sent som i december 2018, offentliggjorde Dr. Russell A. Barkley, Ph.D., data fra hans langtidsstudie (hvor hans forskerteam har fulgt den samme gruppe patienter og kontrollanter igennem 27 år), at alene det at have ADHD, medførte en reduceret forventet middellevetid på hele 12,7 år.

Tager vi denne nye viden og lægger til vores eksisterende, så må det efterhånden være åbenlyst for enhver, at medicinsk ubehandlet ADHD er forbundet med en uacceptabel høj risiko for at lide ‘en unaturlig tidlig død’, og dermed må vi som samfund gøre op med om det er noget vi vil acceptere, eller om der efterhånden er kommet så stor indsigt, forståelse, anerkendelse, respekt … og omsorg … for de 300.000 danskere der i dag lever med ADHD, og hvoraf blot 15% er i den medicinske og psykosociale kombinationsbehandling, som al videnskabelig konsensus har påpeget.

Hvert år ofres omkring 200 liv, der med stor sandsynlighed kunne være blevet skånet, hvis blot samfundets holdning til ADHD kunne ændres fra at fokusere på retorik såsom ‘risikoen for at få en ADHD-diagnose’, og ‘medicinering af børn med psykostimulantia er uhørt’, samt et utal af andre narrativer, der ikke blot er groft stigmatiserende, men også er groft diskriminerende overfor en befolkningsgruppe der, ligesom de mange der i dag lever med Diabetes, er født med biologisk betinget lidelse, der kræver medicinsk hjælp udefra, for at mindske symptomerne, og dermed forbedrer patientens livskvalitet og forventede middellevetid.

Mulige forklaringer på den øgede selvmordsrisiko ved ADHD

Forklaringer på den øgede selvmordsrisiko ser ud til at være fokuseret på de typiske komorbide lidelser til ADHD, såsom angst, depression og misbrug, som mulige risikofaktorer. Denne præ-disposition tilskrives disse risikofaktorer, samt den nedsatte funktionsevne på essentielle funktioner, primært hæmningskontrol, samt specifikke symptomatiske personlighedstræk, primært grundet emotionel dysfunktion og impulsivitet.

Ny forskning giver vigtig viden og værdifuld indsigt i relationen mellem ADHD og den signifikant øgede risiko for selvmord

Der er i dag tilstrækkelig evidens for at støtte en association mellem ADHD (herunder Adult ADHD) og øget selvmordsrisiko, og at det delvist er direkte relateret til, eller medieret af komorbide lidelser, her peges særligt på komorbide lidelser, såsom angst, depression og misbrug, som mellem 50-80% af alle med ADHD, har prævalens for at udvikle, grundet konsekvenserne af en barn- og ungdom levet i medicinsk ubehandlet ADHD.

“Det bør være samfundets opgave at sikre bedre inklusion af voksne med ADHD, fremfor at fralægge sig ansvaret og skyde skylden over på det enkelte individ!”

Peter ‘ADDspeaker’ Vang (2019)

Derfor er det af yderste vigtighed, at sundhedspersonale og socialarbejdere er bevidste om den signifikante risikofaktor, selvmord, der bør anskues som endnu en komorbiditet til ADHD, særligt hos unge og voksne, med medicinsk ubehandlet ADHD, da denne gruppe er særligt udsat for negative livserfaringer, forårsaget at sociale isolation og stigmatisering fra samfundets side (ledighedsgraden for voksne med ADHD er på 80 – 90%, ifølge Socialpolitisk Redegørelse 2017) der medfører en øget risiko for ensomhed, og deraf følgende selvmedicinering med alkohol og euforiserende stoffer.

Selv Socialpolitisk Redgørelse 2017 pålægger ansvaret for den sociale ulighed i samfundet, på individet med ADHD, se bare her: “… at personer med ADHD … oftere hænger fast i kontanthjælpssystemet i lang tid” – Det er så ikke af egen vilje, burde Socialministeren have tilføjet!

Tidlig indsats kan redde dit barns liv

Al forskning har påvist, at en tidlig indsats er påkrævet, men samfundets forældede og svært diskriminerende forståelse af, især ADHD hos voksne, skaber en modvilje til at få børn og unge udredt, diagnosticeret og medicineret, så tidligt som muligt i personens livsforløb. Et barn med medicinsk ubehandlet ADHD, har levet med en opvækst hvor barnet i 12-års alderen, har fået 20.000 flere irettesættelser, end deres jævnaldrende, og dette i kombination med intra- og interpersonelle problemstillinger, er en medvirkende årsag til negativ selvopfattelse, selvlede og i nogle tilfælde endda selvhad.

Konklusion

Til de mange, der frygter at ADHD-medicin kan skade deres barns helbred, så må jeg på det kraftigste opfordre dem til at udvide deres forståelse af hvad både ADHD er, gør og i virkeligheden betyder, samt gøre sig den tjeneste at få den nødvendige indsigt i hvad ADHD-medicin er, hvordan det virker, samt hvilken betydning denne behandling har, for enhver med ADHD i Danmark, uanset alder og køn.

Der er udbredt videnskabelig konsensus om at medicinsk og psykosocial støtte i kombination, er den absolute bedste måde at give dit barn en øget mulighed for at undgå de mange sociale, faglige og personlige konsekvenser af medicinsk ubehandlet ADHD, her og nu, samt for at mindske risikoen for fremtidige fysiske og psykiske komorbide lidelser som vi i dag ved er hovedårsagen til at personer med ADHD har en signifikant overdødelighed og signifikant reduceret middellevetid.

Så du har, som forælder, ansvaret for at træffe det bedst mulige valg for at sikre dit barns livskvalitet, og det er dermed dit ansvar at afgøre, hvorvidt du ville basere din beslutning om hvad der er bedst for dit barn, på retorik fra personer der enten har ingen, forældet eller fordumsfuld viden om hvad ADHD, og især ADHD-medicin, er, gør og betyder for dit barn, eller om du tør tage skridtet og bryde med samfundets negativistiske, stigmatiserende, diskriminerende, og populistiske forståelse af ADHD, hvor narrativerne oprindeligt stammer fra Scientology, Big Pharma-konspiratorikerne eller fagfolk indenfor sundhedssektoren, der alle forsøger at miskreditere det som vi der selv lever med ADHD, hver dag, ved virker (medicin og psykosocial støtte), er sikkert og effektfuldt til symptombehandling, samt påviseligt kan mediere den øgede risiko for at dø for tidligt pga. selvmord.

/ADDspeaker

Referencer

Septier, M., Stordeur, C., Zhang, J., Delorme, R., & Cortese, S. (2019). Association between suicidal spectrum behaviors and Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A systematic review and meta-analysis. Neuroscience and biobehavioral reviews, S0149-7634(18)30941-2. Advance online publication. doi: https://.doi.org/10.1016/j.neubiorev.2019.05.022

Furczyk, K., & Thome, J. (2014). Adult ADHD and suicide. Attention deficit and hyperactivity disorders, 6(3), 153–158. doi: https://doi.org/10.1007/s12402-014-0150-1

Barkley, R. A., & Fischer, M. (2019). Hyperactive Child Syndrome and Estimated Life Expectancy at Young Adult Follow-Up: The Role of ADHD Persistence and Other Potential Predictors. Journal of attention disorders, 23(9), 907–923. doi: https://doi.org/10.1177/1087054718816164

Dalsgaard, S., Østergaard, S. D., Leckman, J. F., Mortensen, P. B., & Pedersen, M. G. (2015). Mortality in children, adolescents, and adults with attention deficit hyperactivity disorder: a nationwide cohort study. Lancet (London, England), 385(9983), 2190–2196. doi: https://doi.org/10.1016/S0140-6736(14)61684-6

Danmarks Statistik: (DOD1: DØDE EFTER KØN, ALDER OG DØDSÅRSAG)

Center for Selvmordsforskning: Selvmordsforskning.dk

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.