En ADHD-mor’s bekendelser

Denne video indeholder en coaching session mellem ADDspeaker og en mor til to børn, hvoraf det ene er udredt med ADHD. Her fortæller Marianne, åbent og ærligt om sin kamp for at få både sin egen og sin datters ADHD anerkendt af systemet og om hvordan hele den proces nedbryder forældre til børn med ADHD, fordi kampen imod systemet og for at få samfundets anerkendelse af ens medfødte psykiske lidelse. ADVARSEL: Klippet indeholder masser af bandeord, tårer og medmenneskelighed!!!

En af mine “klienter” har givet mig lov til at dele denne 20 min. lange session, hvor jeg coacher hende i den sorg hun har over at have levet i knap 30 år med uopdaget og medicinsk ubehandlet ADHD, samt den sorg og smerte der er forbundet med at se tilbage på sit liv, i lyset af alt det der KUNNE have være anderledes …

Samtidigt fortæller Marianne, her i videoen, om den smerte der er forbundet med at man som mor bare VED at ens barn også lider, og at INGEN fagfolk vil anerkende det, og om den harme hun føler over at hun kun fik sin datter udredt, fordi hun havde muligheden for at betale sig til at få en udredning i privat regi, efter at være blevet blankt afvist af systemet.

Marianne udviser her stort mod, blotter sin sjæl, taler direkte til dig som mor med omsorg og til dig, politiker, psykiater, pædagog, skolelære, bedsteforælder, og alle de andre der har en holdning til hvordan VORES psykiske lidelse skal forståelse, fortolkes og behandles – baseret på et grundlæggende misforstået fundament.

Så videoen her er ADDspeaker Community’s indlæg i debatten om ADHD i det danske samfund, og jeg håber og beder til at du vi hjælpe til med at gøre den viral, for den er BARE intens, ærlig og super informativ 😉

DEL meget gerne denne video, hvis du ønsker at hjælpe os med at hjælpe dig, så du bedre kan hjælpe dine <3

Kærligst,
Marianne, Peter og alle de 500+ medlemmer af VORES facebook gruppe …

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.