ADHD: Medicin og kørekort

I Danmark foretrækker vi altid ingenting og alting, andet end ADHD-medicin. Sådan er det bare, selvom det er gumpetungt og i modstrid med både almindelig sund fornuft og al videnskabelig evidens. Det gælder – selvfølgeligt – også når vi taler kørekort.

Resumé

“Hvis du får medicin, så skal du passe godt på dit kørekort, for så er de allesammen ude efter det! Hvis du ikke får medicin, så slap du bare af, det er alle danske myndigheder åbenbart blevet enige om er meget mere sikkert for befolkningen … Grotesk!

Peter ‘ADDspeaker’ Vang (2019)

Velkommen til Omvendsslev

Da jeg var knægt … var der et børne tv-program på DR der hed Omvendsslev. I denne by foregik alting på hovedet og folk levede deres liv, baglæns. Det er godt nok 40 år siden jeg så det, men hver gang jeg skal læse om hvordan reglerne for brug af ADHD-medicin er, her i ADHD-ulandet Danmark, så føler jeg at jeg er røget lige tilbage til 70’ernes verdensopfattelse, lidt á la Omvendslev. Nu skal du høre hvorfor …

ADHD-medicin, det er sgu da narko, ikk’?

Jo, det er det … ihvertfald hvis du skal tro på hvad Lægemiddelstyrelsen synes at mene om ADHD-medicin, for de har smidt hele lortet på Liste over trafikfarlige lægemidler, undtagen Strattera, som ‘jo ikke indeholder dét dér narko-noget, vel?’

Paradoksalt nok, så udstiller de samtidigt deres komplette uvidenhed om den medicin som de er sat til at regulere, og adminstrere, når man kan læse at Intuniv, der godt nok er et middel til behandling af ADHD symptomer, men i virkeligheden blot er et middel mod forhøjet blodtryk, der tilfældigvis også har en positiv effekt på ADHD symptomer, men som OVERHOVEDET ikke har nogen centralstimulerende effekt, idet Guanfacin som er det aktive stof, primært virker i det perifære nervesystem og i frontallappen, men ikke i centralnervesystemet … Flot!

Så er stilen lagt, ikke? Hvis du kunne tænke dig at vide lidt mere om hvad ADHD-medicin i virkeligheden er og gør, så læs min artikel om ADHD-medicin for begyndere.

Lad os så se hvad ADHD-foreningen så skriver om ADHD og kørekort.


ADHD og reglerne for kørekort

På ADHD-foreningens hjemmeside kan man dags dato læse følgende:

ADHD kan påvirke evnen til at køre bil, og der kan derfor være særlige krav, hvis du skal have udstedt eller fornyet dit kørekort. Kravene afhænger af, hvor alvorlige dine vanskeligheder vurderes at være.

Hvis du ikke får medicin for din ADHD: Hvis du har fået diagnosen ADHD, men psykiateren har vurderet, at dine vanskeligheder ikke er så alvorlige, at du har behov for ADHD-medicin, kan du sædvanligvis få udstedt og fornyet et kørekort uden særlige vilkår.

Hvis du er i behandling med ADHD-medicin: Hvis du bliver behandlet med ADHD-medicin, skelner man mellem 2 grupper. Hvilken gruppe du tilhører er afhængig af sværhedsgraden af din ADHD, og i hvor høj grad du efterlever din behandling.

Gruppe 1:    Første gang bliver kørekortet sædvanligvis udstedt med en tidsbegrænsning på to år. Hvis din tilstand er stabil, anbefales det sædvanligvis, at kørekortet herefter udstedes uden særlig tidsbegrænsning.

Gruppe 2:    Første gang bliver kørekortet sædvanligvis udstedt med en tidsbegrænsning på to år. Hvis tilstanden er stabil, anbefales det sædvanligvis, at kørekortet herefter udstedes med individuelt fastsat tidsbegrænsning på maksimalt fem år. I forbindelse med kørekort til Gruppe 2 anbefales det, at der er en lægeudtalelse, normalt fra en speciallæge i psykiatri. Lægeudtalelsen skal indeholde oplysning om sværhedsgraden og stabiliteten af din ADHD, hvordan du efterlever behandlingen samt en vurdering af, om du er egnet til at køre bil.

Lægeligt kørselsforbud: Lægen kan udstede et lægeligt kørselsforbud, når han eller hun vurderer, at ADHD-medicin påvirker din evne til at køre bil. Kørselsforbuddet bør vare, til du efterlever behandlingen som foreskrevet, og indtil din ADHD er stabil.

Noget ADHD-medicin kan slå ud på en narkotest: Noget ADHD-medicin kan slå ud på politiets narkotikatest. Det er derfor vigtigt, at du får påført på dit kørekort, at du tager ADHD-medicin. Tal med din psykiater eller læge om, hvordan du får det gjort, så du undgår at få problemer på grund af det.

Kilde: ADHD-foreningens hjemmeside, april 2019


ADHD-foreningens ellers, ganske fine forklaring, kan jo kun efterlade en endnu mere forvirret, hvilket jeg på ingen måde tilskriver dem!, for hvad foregår der for dem der laver reglerne, når de der ikke får medicin, har frit spil, hvorimod dem der får medicin, skal ‘anal-probes’ regelmæssigt, for at beholde deres kørekort?

Jeg går helt i ODD når jeg læser ting som dette her: ‘Hvilken gruppe du tilhører er afhængig af sværhedsgraden af din ADHD, og i hvor høj grad du efterlever din behandling.

Det der sætter min ODD i fuld affekt, er ordet ‘sværhedsgraden af din ADHD’, dels fordi vi i EU bruger ICD-10, hvori der ingen sværhedsgrad er defineret og dels fordi selv Rådet for Dyr Sygehusmedicin (RADS), der har lavet den vejledning som ADHD-medicin skal reguleres efter, selv skriver følgende, i den gældende vejledning:

Sværhedsgrad af ADHD: […] Der findes ikke evidensbaserede redskaber til vurdering af sværhedsgraden af ADHD hos børn og unge. […] (og ej heller for voksne, i øvrigt) og […] Det er ikke muligt at fastsætte et specifikt antal af symptomer som udtryk for graden af funktionsnedsættelse. […] og […] En betydelig funktionsnedsættelse skal være gennemgribende og være tilstede i flere domæner og være varig. Den kræver specialistindsats og hvis den ikke behandles kan det udgøre en trussel mod patientens generelle udvikling og psykosociale tilpasning. […] – (RADS, 2016).

Det må jo så betyde, at min læge(?), skal vurdere min sværhedsgrad af ADHD, efter en definition som ikke findes i det diagnosesystem som jeg er udredt med ADHD efter, og samtidigt subjektivt kan afgøre hvorvidt jeg ‘efterlever min behandling’? Og samtidigt subjektivt, uden nogen form for regelsæt der har nogen retslig substans, subjektiv kan afgøre om jeg er ‘stabil nok’ til at måtte køre bil(?)

ADVARSEL – FØLELSESMÆSSIGT SELVSVING FORUDE, SPOL VIDERE HVIS DU IKKE MAGTER AL MIN PERSONLIGE HARME …


Se det med at min læge, af alle mennesker, skal bestemme over mit kørekort, det skræmmer mig til døde, for min læge er overbevist om at jeg er en hårdkogt Københavner-narkoman, fordi jeg både fik Elvanse, Intuniv OG … Imoclone (uhhhh …). Efter min reaktion at dømme, da hun besluttede sig for at nægte at forny min recept på den Imoclone jeg har fået, i laveste dosis og uden stigning i dosis, i 7 år, uden nogen bivirkninger, men til gengæld med en super god effekt på min komorbide søvnforstyrrelse, og som jeg fik udstedt i forbindelse med min udredning på UCLA i Los Angeles i 2011, blot fordi hun ‘altså havde arbejdet som overlæge på et hospital og havde set resultatet af misbrug af sovemedicin før’ og ikke helt så ud til at indse at Imoclone ikke er en benzodiazepin, men et benzodiazepin-lignende stof, der virker pissegodt på søvnforstyrrelse i forbindelse med ADHD (hvilket der i øvrigt også står i Lægemiddelsstyrelsen egen vejledning, specifikt for ADHD). Nå, men nok om det … don’t get me started …

Se selv her: […] I enkelte tilfælde, hvor en patient er i et stabilt, og lægeligt velbegrundet længerevarende behandlingsforløb, som fx ved vedligeholdelsesbehandling af stabile ADHD-patienter, kan det efter en individuel vurdering undtagelsesvist besluttes, at personligt fremmøde ikke er nødvendigt ved hver receptfornyelse. […] (Sundhedsstyrelsen, 2018)


Nå, men tilbage til sagen …

Sig mig lige, hvor er ligestillingen i samfundet blevet af, når en udvalgt gruppe borgere, bliver udvalgt og pålagt en betragtelig ekstraudgift, i form af en speciallægeerklæring, for egen regning (2.500kr), blot for at få konstateret at ‘ja, pudsigt nok så har jeg forsat den medfødte kroniske og livslange, psykiske funktionsnedsættelse som jeg er født og som jeg helt sikkert også kommer til at dø med, iøvrigt hele 12.7 år tidligere end alle andre i samfundet, der ikke har ADHD’, således at jeg kan få lov til at beholde mit kørekort, som jeg har haft i 17 år nu, uden ballade …

Og tjek lige den her passage: ‘Lægen kan udstede et lægeligt kørselsforbud, når han eller hun vurderer, at ADHD-medicin påvirker din evne til at køre bil.’ Øhhh … hmm … var det ikke det som netop var formålet med at tage ADHD-medicin når man skal køre bil? Altså at det påvirker min evne til at køre bil? Så hvad så nu, må jeg så ikke blive bedre til at køre bil, fordi jeg får medicin, måske endda fordi der er ‘uretfærdigt for de andre bilister, ja nærmest en slags doping’?

Morskaben fortsætter iøvrigt med: ‘Kørselsforbuddet bør vare, til du efterlever behandlingen som foreskrevet, og indtil din ADHD er stabil.’. Nu ved jeg ikke med dig og din afart af ADHD, men min er sgu aldrig stabil, uanset hvor meget medicin jeg propper mig med, hver dag er som en chokolade-julekalender, man ved godt at det nok er chokolade man kan forvente sig, men i hvilken form er den mon, i dag? Og hvordan defineres det og efter hvilke kriterier, at min ‘ADHD er stabil’?

Hvad siger videnskaben så om ADHD og bilkørsel?

Sjovt nok, så er det præcis det modsatte af alt det vi i Danmark tror på, der er den evidente videnskabelige sandhed!

Et studie fra 2017 skriver at: […] Hvis du har ADHD og kører bil, uden at have taget din medicin, så har du 36% flere ulykker de første 48 måneder efter at du har fået dit kørekort, uanset alder og køn. Derefter kan du se frem til at have en ulykke ca. hvert andet år og en nærved-ulykke om året. […] (Curry et al., 2017).

Og et andet studie siger: […] Ulykker med køretøjer er den hyppigste dødsårsag i USA, og med disproportional høj forekomst blandt personer med ADHD. Sammenkørte data, indikerer at bilister med ADHD har en højere grad af uønsket trafikal adfærd end kontrolgruppen, over en lang række parametre, inklusiv ikke-alvorlige trafikulykker, bøder, forsikringskrav, frakendelse af kørekort, alvorlige trafik-relaterede ulykker og trafikulykker med dødelig udgang. Disse fund har en alvorlig samfundsmæssig implikation, når den sidestilles med den høje prævalens af voksne med ADHD (4%). […] (Aduen et al., 2018).

Det største langtidsstudie af dette emne er svensk og er helt i tråd med de andre: […] Blandt 2.319.450 patienter diagnosticeret med ADHD var gennemsnitsalderen 32,5 år, og 51,7% var kvinder. Studiet påviste, at mænd med ADHD havde en 38% lavere risiko for trafikulykker i de måneder hvor de fik ADHD-medicin, sammenlignet med de måneder hvor de ingen ADHD-medicin fik. Kvindelige bilister med ADHD havde en 42% lavere risiko for trafikulykker i de måneder hvor de tog ADHD-medicin, sammenlignet med de måneder hvor de ikke fik ADHD-medicin. Samme lavere risiko for ulykker, blev fundet på tværs af alle aldersgrupper, over flere former for sensitivitetsanalyser, og medregnet tidsperiode for anvendelse af ADHD-medicin og erfaring som bilist. […] (Chang et al., 2017).

Og om dette studie har vores danske, epidemiologiske verdensstjerne, Prof. Søren Dalsgaard, Ph.D., Aarhus Universitet, der rejser verden rundt for at dele sin indgående viden om konsekvenser af medicinsk behandlet og medicinsk ubehandlet ADHD, sagt: […] er der for første gang nu evidens for at kontinuerligt brug af ADHD-medicin for personer med ADHD der kører bil, har en signifikant indvirkning på trafiksikkerheden, i hele samfundet. […] Særligt påpeger Dalsgaard (Bikic et al., 2018), at muligheden for at nedbringe antallet af dødsulykker ved at informere bilister med ADHD om den forhøjede risiko deres ikke-medicinerede kørsel medfører, ikke blot for dem selv, men for alle i trafikken.

Samme svenske studie skriver ydermere at; […] Statistisk analyse har påvist at 22,1% af alle ulykker hvor en person med ADHD er involveret, kunne have været undgået, hvis personen havde være korrekt medicineret. […] og at […] Konklusionen er således at personer med ADHD har færre ulykker når de får ADHD-medicin, end uden medicin. Taget i betragtning af den høje prævalens for ADHD blandt voksne, og den klare indikation af reduktion i ulykker der kan tilskrives ADHD-medicin. […] (Chang et al., 2017).

Samme svenske Chang et al. har lavet et studie i 2014, hvori de skriver, at: […] Sammenlignet set, havde mænd med ADHD og kvinder med ADHD en øget risiko for alvorlige trafikulykker. For mændenes vedkommende var ADHD-medicinering årsag ti en reduktion på 58%, hvorimod der ingen statistisk signifikant forskel var for kvinderne. Statistisk analyse påviser, at mellem 41% og 49% af alle ulykker, for mændenes vedkommende, kunne have været undgået, såfremt de havde været medicineret. […] (Chang et al., 2014).

Konklusion:

Så hvad gør vi Danmark? Vi sørger selvfølgeligt for at gøre helvedet hedt for de der vælger at følge hvad videnskabelig evidens foreskriver, og pålægger personer med ADHD der får ADHD-medicin, ekstra hård kontrol for at checke ‘om det nu også følger deres behandlingsplan, eller blot misbruger dét dér narko-noget, de påstår at de har brug for’ …

Når al evidensen siger at, hvis du er mand med ADHD og kører bil uden medicin, så er der en forhøjet risiko for ulykker på 38%,, og er du kvinde er risikoen forhøjet med 42%, sammenlignet med hvis du kørte bilen med medicin i blodet, så kan jeg ikke finde nogen som helst begrundelse for den måde hvorpå vi håndterer et ADHD-relateret, samfundskritisk problem, trafiksikkerhed for alle borgere, på en så lemfældig og helt igennem Molbo-agtig, ulogisk og helt igennem diskriminerende måde, som jeg her har beskrevet.

Som jeg ser det, så har vi en række modstridende argumenter i spil i forhold til ADHD og trafik, som jeg ser som værende grundet;

  1. At Sundhedsstyrelsens forståelse af ADHD-medicin er baseret for forældet viden.
  2. At Lægemiddelstyrelsen har sat al vores medicin på listen over euforiserende midler, selv Intuniv der ikke indeholder amfetamin!
  3. Kørekortbekendtgørelsen skelner ikke mellem receptpligtigt ADHD-medicin og andre euforiserende stoffer. (Se under referencer)
  4. Samfundet ser fortsat ud til ikke at have forstået, hvilken virkning ADHD-medicin har i en hjerne med ADHD, kontra hvordan ADHD-medicin virker euforiserende for personer uden ADHD.
  5. Hvordan politiet på nogen måde skal kunne håndhæve ‘lov om euforiserende stoffer’ og ‘færdselsloven’ m.v., på baggrund af dette morads, er mig en gåde …

Ville du give en 14 årig kørekort og din bil?

En person med medicinsk ubehandlet ADHD på fysisk kronologisk 18 år, har en modenhed på impuls- og selvkontrol der svarer til hvad kan forventes af en person der er fysisk, kronologisk 30% yngre (altså 14-15 år) kaldet deres Eksekutive alder (Barkley, 2010).

Dette betyder i  praksis, at nye bilister på 18 år, der ikke tager ADHD medicin, således kan få kørekort med en modenhed (og overblik) som 14-15 årige og det faktum kan tydeligt aflæses i skade statistikkerne, især for dødsulykker. ADHD i sig selv, medfører en 50% overdødelighed, set i forhold til baggrundsbefolkningen (Dalsgaard, 2015), og når […] 40% der har ADHD har haft færdselsuheld mod 6% i kontrolgruppen, 60% af disse uheld medførte personskade mod 17% i kontrolgruppen. […] (Thomsen og Damm, 2011).

Af særlig vigtighed kan det fremhæves, at risikoen er størst i de første 48 måneder som bilist, uanset alder for udstedelse af kørekortet (Aduen et al., 2018), og at der gennemsnitligt ses en ulykke hvert andet år og en nærved-ulykke årligt, for bilister med medicinsk ubehandlet ADHD. (Aduen et al., 2018).

HAR DU ADHD OG KØRER BIL? SÅ TAG DIN MEDICIN!

Min løsning er, at det skal være et ufravigeligt krav, at enhver der skal have et kørekort, skal tage ADHD-medicin, ellers kan de ikke få/beholde deres kørekort. Der gælder samme strenge regler for andre lidelser, diabetes f.eks., hvor personen skal have fornyet sit kørekort, hvert andet år (uden udgift, vel at mærke).

ADHD-MEDICIN ER IKKE EN OPTION!

Det kan på ingen måde forsvares, at vi tillader personer med ADHD, der lever med en kronisk og livslang, nedsat funktionsevne på hyperaktivitet, impulsivitet og letafledelighed, samt emotionel dysregulering og kronisk Mind Wandering (tankeflugt), at få lov til at køre bil, som faktuelt modne som en 14-15 årig, i offentligheden, hvor de har mellem 30-50% flere ulykker og hvor 60% af disse indebærer personskade for andre!

Hvis du har ADHD og vil køre bil – så skal du tage din ADHD-medicin! Alt andet er både egoistisk, uforsvarligt og utilgiveligt – længere er den ikke!

Peter ‘ADDspeaker’ Vang (2019)

Men hvad mener du?

/ADDspeaker


Referencer:

Aduen, P. A., Kofler, M. J., Sarver, D. E., Wells, E. L., Soto, E. F., & Cox, D. J. (2018). ADHD, depression, and motor vehicle crashes: A prospective cohort study of continuously-monitored, real-world driving. Journal of Psychiatric Research, 101, 42–49. https://doi.org/10.1016/j.jpsychires.2018.02.026

Barkley RA., (2010), Differential diagnosis of adults with ADHD: the role of executive function and self-regulation. J Clin Psychiatry. 2010 Jul;71(7):e17. doi: https://dx.doi.org/10.4088/JCP.9066tx1c. PMID: 20667287

Bikic, A., & Dalsgaard, S. (2018). Pharmacological treatment reduces the risk of motor vehicle crashes among men and women with ADHD. Evidence Based Mental Health. https://doi.org/10.1136/eb-2017-102816

Chang, Z., Quinn, P. D., Hur, K., Gibbons, R. D., Sjölander, A., Larsson, H., & D’Onofrio, B. M. (2017). Association Between Medication Use for Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Risk of Motor Vehicle Crashes. JAMA Psychiatry, 74(6), 597. https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2017.0659

Chang, Z., Lichtenstein, P., D’Onofrio, B. M., Sjölander, A., & Larsson, H. (2014). Serious Transport Accidents in Adults With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and the Effect of Medication. JAMA Psychiatry, 71(3), 319. https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2013.4174

Curry, A. E., Metzger, K. B., Pfeiffer, M. R., Elliott, M. R., Winston, F. K., & Power, T. J. (2017). Motor Vehicle Crash Risk Among Adolescents and Young Adults With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. JAMA Pediatrics, 171(8), 756. https://doi.org/10.1001/jamapediatrics.2017.0910

Dalsgaard S. et al., (2015), Mortality in children, adolescents, and adults with attention deficit hyperactivity disorder: a nationwide cohort study. Lancet. 2015 May 30;385(9983):2190-6. doi: https://dx.doi.org/10.1016/S0140-6736(14)61684-6. Epub 2015 Feb 26.

Andre relevante links:

ADHD-foreningens vejledning om ADHD og kørekort, (Internet, 05-04-2019)

Behandlingsvejledning for anvendelse af ADHD medicin, Rådet for Dyr Sygehusmedicin, (2016).

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.