ADHD: Komorbiditet dræber …

I et helt nyt svensk studie er det blevet påvist at blot det at have ADHD medfører en 4,4 gange højere risiko for at lide en “unaturlig tidlig død”. I barndommen er risikoen 1,5 gange højere og i voksenlivet stiger denne så til 5,5 gange højere risiko. Hvorfor?

Årsagen skal findes i komorbide lidelser til ADHD. Har man psykiske komorbide lidelser så stiger denne risiko til 7 gange, og har man fysiske komorbide lidelser, ja så har man 10 gange højere risiko for at dø før tid. Læs her hvorfor …

Indledning

Siden 2015 (Dalsgaard et al., 2015) har vi vist, at blot det at have ADHD medførte en 43% højere risiko for at komme ud for en ulykke, som barn med ikke-medcineret ADHD, samt en 45% forhøjet risiko for at skulle besøge skadestuen. I slutningen af 2018 blev det offentliggjort at det at vokse op med ADHD medførte en reduceret forventet middellevetid på 12,7 år (Barkley et al., 2018) og nu har et nyt svensk studie om konsekvenserne af at leve et liv med ADHD, nu påvist, at blot det at leve med ADHD medfører en 5 gange højere risiko for at lide en “unaturlig tidlig død”.

Unaturlig tidlig død dækker over dødsfald hvor dødsårsagen enten er “utilsigtet ulykke” eller “selvmord”.

Alder for initiel diagnose (debutalder) har endnu større betydning end før antaget, i det forskerne har nærstuderet de dødsfald som de har fundet blandt personer med ADHD, i deres kohorte-studie af 2.675.615 individer (hvoraf 86.670, 3,2% have en diagnose på ADHD) , i alt fandt forskerne 424 dødsfald blandt de der havde en diagnose på ADHD, svarende til en forhøjet risiko for at dø, uanset dødsårsag, der er på 11,57 (MRR) modsat gruppen uden ADHD hvor tallet er på 2,16 (MRR).

Af de 424 dødsfald er knap 82% registeret som værende med dødsårsagen “unaturlig tidlig død”, og ser vi på hvad disse personer er døde for tidlig af, så skyldes ca. 36% “utilsigtet ulykke” og hele 31% skyldes … selvmord. Også somatiske lidelser og sygdomme ses hyppigere hos personer med ADHD, end det ses hos befolkningen bredt set, hvilket skyldes at ADHD er en langt mere biologisk betinget lidelse end man i dag er klar over, her i Danmark.

Denne uvidenhed omkring det biologiske link mellem ADHD og “unaturlig tidlig død” har en meget alvorlig betydning for hvordan vi i dag behandler personer med ADHD, hvor man i store dele af sundhedssektoren, skolesystemet og i samfundet bred set, fortsat henholder sig til “viden” omkring ADHD der bygger på viden der er mere end 25 år forældet.

Uvidenhed og inaktion slår vores børn ihjel

Dette har vidtrækkende konsekvenser for vores børn, da de ikke modtager den forventelige og nødvendige støtte og medicinske/pædagogiske støtte i barndommen, som er grundlaget for ethvert håb om at få en livskvalitet der er blot tilnærmelsesvis lig den som samfundets andre borgere kan se frem til.

Studiet her, påviser at tidpunktet for hvornår man bliver udredt og sat i medicinsk behandling, har vidtrækkende konsekvenser, ikke blot på det psykologiske område, men i særdeleshed på det somatiske område, hvilket skyldes alle de potentielle lidelse og sygdomme som er forbundet med det at være født med ADHD.

Tidlig indsats betyder et længere liv

Som det fremgår af grafikken ovenfor, så er risikoen for at lide en “unaturlig tidlig død” afhængig af hvornår i livet man blev udredt og kom i medicinsk behandling.

Hvis dit barn bliver udredt udredt og medicinsk behandlet før 12-års alderen, så kan du se frem til at dit barn “kun” vil have en 50% højere risiko for at dø tidligt, end deres jævnaldrende, uden ADHD.

Hvis dit barn først bliver udredt mellem 13 – 17 år, så er denne risiko nu steget til 169% forhøjet risiko …

Hvis du ikke formår at komme igennem med at få dit barn udredt og de ender med selv at måtte søge om en udredning som voksne (18+ år), så er risikoen for at dit barn lider en unaturlig tidlig død nu steget til … 1034% …

Så det er altså alvorlige ting vi her har med at gøre, og den eksponentielle stigning i risikoen skyldes komorbide lidelser til ADHD.

ADHD og komorbide lidelse

En komorbid lidelser er en følgelidelse eller følgesygdom, f.eks. er Diabetes Type 2 og stofskifteproblemer en hyppigt set komorbid lidelse til ADHD. Dette skyldes såkaldt epigenetiske faktorer (samspillet mellem miljø og genetik) hvor det liv man lever med ubehandlet ADHD har så stor negativ indflydelse på hele personens habituelle helbredstilstand.

Alene det at lide af en søvnforstyrrelse, er hverdag for 80% af alle med ADHD, og da søvn er det vigtigste middel imod fysiske komorbide lidelser, så finder vi en del af forklaringen på de mange dødsfald her også.

Instanes et al. (2018)

Det er dog de psykiske komorbide lidelser, angst, depression, misbrug, bipolar lidelse, skizofreni og personlighedsforstyrrelser der tegner sig for den største risici for at lide en unaturlig tidlig død, når man har ADHD.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, så lider 18,6% af angst og 18,6% af depression, og da vi ved fra anden forskning at 55% lider af begge dele, så finder vi her en væsentlig årsag til at 31% af alle unaturligt tidlige dødsfald skyldes … selvmord …

Når det er livet … der tager livet af éen …

Hvis man vokser op med medicinsk ubehandlet ADHD, så er det påvist at man som barn har modtaget 20.000 flere irettesættelser, inden man fylder 12 år, end børn uden ADHD har.

Samtidigt ved vi også, at når et barn med medicinsk ubehandlet ADHD når 3. klassetrin så har de ingen nær ven (90% af alle børn med ADHD), og langt hovedparten af alle med ADHD har oplevet mobning, eksklusion og ikke-inklusion i løbet af deres skoletid, og det er arrene efter disse traumer, der er skyld i den høje selvmordsrate blandt personer med ADHD …

Voksne med ADHD har fået deres selvværd og selvtillid ødelagt og deres skolegang, uddannelse, jobmuligheder og sociale status er så truet, at de for 90% af alle voksne ADHD, er tvunget til at leve et liv på offentlig forsørgelse, udstødt af samfundets fællesskab, stigmatiseret af myndighederne, diskrimineret af folkeskolen, og som forældre selv socialt udstødte da familie, venner og behandler- og skolesystemet har så ringe indsigt, at de oftest pålægger (især mødrene) et urimeligt ansvar for at deres børn har adfærdsmæssige problemer.

Endnu engang kan jeg kun opfordre det danske samfund til at holde op med at tro de ved det hele og rent faktisk tager disse videnskabelige fakta alvorligt, for fortsætter vi som hidtiil herhjemme, så kommer urimeligt mange børn med ADHD til at lide en “unaturlig tidlig død” og den kunne have været undgået … kan velfærdssamfundet leve med det faktum … ?


/ADDspeaker

Se i øvrigt denne video, hvor en 29-årig mor til en pige med ADHD har kæmpet for at få sit barns medfødte lidelse anerkendt, og hvordan det så har påvirket hendes eget liv og livskvalitet.

Referencer

Dalsgaard, S., Leckman, J. F., Mortensen, P. B., Nielsen, H. S., & Simonsen, M. (2015). Effect of drugs on the risk of injuries in children with attention deficit hyperactivity disorder: a prospective cohort study. The lancet. Psychiatry, 2(8), 702–709. doi:10.1016/S2215-0366(15)00271-0

Barkley, R. A., & Fischer, M. (2019). Hyperactive Child Syndrome and Estimated Life Expectancy at Young Adult Follow-Up: The Role of ADHD Persistence and Other Potential Predictors. Journal of attention disorders, 23(9), 907–923. doi:10.1177/1087054718816164

Sun, S., Kuja-Halkola, R., Faraone, S. V., D’Onofrio, B. M., Dalsgaard, S., Chang, Z., & Larsson, H. (2019). Association of Psychiatric Comorbidity With the Risk of Premature Death Among Children and Adults With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. JAMA psychiatry, e191944. Advance online publication. doi:10.1001/jamapsychiatry.2019.1944

Instanes, J. T., Klungsøyr, K., Halmøy, A., Fasmer, O. B., & Haavik, J. (2018). Adult ADHD and Comorbid Somatic Disease: A Systematic Literature Review. Journal of attention disorders, 22(3), 203–228. doi:10.1177/1087054716669589

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.