ADHD: Er du bare hysterisk?

Mange af vi der lever med ADHD kender til det med at ‘springe en sikring’. Nu har videnskaben endeligt anerkendt, at det ikke er noget vi GØR, men at det derimod er noget vi ER, nemlig genetisk disponeret for at have Emotional Dysregulation. Lær her hvad den nye kriterie går ud på …

Det har været en naturlig del af diagnosen på ADHD siden 1775, men i 1970’erne fandt man i USA ud af, at hvis man beholdte kriteriet Emotional Dysregulation i diagnosen, så ville det have en negativ indvirkning på prævalensen for ADHD, og det ville man for alt i verden undgå, da medierne konstant kritiserede psykiaterne for at over-diagnosticere.

Den snak kender vi jo også herhjemme, tænk bare på Svend Brinkmann’s bog, “Diagnoser”, og al den virak den skabte i samfundet. Men nu kommer videnskaben os til undsætning, for i en helt dugfriskt ny artikel fra den anerkendte Stephen V. Faraone, Ph.D., som har været med i ADHD forskningen ligeså længe som Dr. Russell A. Barkley, Ph.D., har netop udgivet et stort review, hvori man har samlet den videnskabelige argumentation for at Emotional Dysregulation bør være en naturlig del af ADHD diagnosen, på linje med hyperaktivitet, impulsivitet og letafledelighed.

Så lad os tage et hurtig kig på hvad dét dér Emotional Dysregulation er …

Emotional Dysregulation (ED)

Begrebet dækker over de funktionsnedsættelser som vi med ADHD oplever. Man taler om to faktorer; (1) Emotional Impulsivity (EI) og (2) Deficient Emotional Self-regulation (DESR).

Emotional Impulsivity (EI)

EI (emotionel impulsivitet) henviser til den adfærd som vi på dansk ville kalde for ‘opfarende’, ‘let til vrede’, ‘let at begejstre’, ‘irritabel’. Disse er del af den adfærd som vi med ADHD så ganske godt kan genkende, nemlig at man bliver helt vildt vred over et eller andet, siger en masse grimt, for bagefter at falde helt ned igen efter kort tid, hvorefter man så stor og tænker ‘hmm .. hvad skete der egentligt lige der!?’

Forklaring er, som altid, neurobiologisk, når vi taler ADHD. Ligesom vores verbale hyperaktivitet skyldes manglende hæmningskontrol, og ligesom vores hyperaktivitet ligeledes skyldes manglende hæmningskontrol, så … big surprise … skyldes vores EI også manglende hæmningskontrol!

Kroppen holder konstant styr på vores interne og eksterne verden, via stimuli udefra (varme, kulde, duft, smag, lys, lyd, berøring, osv.) og stimuli indefra (tanker, smerte, sult, tørst, osv.). Dette kaldes for Allostatis, hvilket vi godt kunne kalde for ‘mavefornemmelse’ for at gøre det lettere at forstå, i virkeligheden er det langt mere kompliceret, men det gemmer vi til en anden dag.

Denne mavefornemmelse påvirker vores følelsesmæssige egentilstand, og alt efter hvordan vi overordnet går og føler os tilpas, så skyldes det de følelser som vores mavefornemmelse skaber i os. Disse følelser er grundfølelser, såsom vrede, frygt, glæde, overraskelse osv., og når de så kommer op i vores Eksekutive Funktioner, så bliver de omdannet til være nuanceret følelser, kaldet emotioner. Disse emotioner er, modsat vores grundfølelser, selvskabte og bygger på vores erfaringer, vores perception i nuet og vores generelle egentilstand (træt, sulten, tørstig, osv.).

Deficient Emotional Self-regulation (DESR)

Når en sådan emotion så bliver skabt i vores sind, så kan vi rent faktisk vælge at ændre på den, kan man tage en negativ følelser (f.eks. en utilsigtet kommentar fra en ven, der får dig til at føle dig såret) og så kognitivt vælge at lave den om til en neutral eller positiv følelse i stedet. Dette kaldes for følelsesmæssige selvregulering.

En anden del af DESR er vores følelsesmæssige selvkontrol, som er den evne vi bruger, når vi lige tænke os om et øjeblik, inden vi bare bralrer ud med vores ærlige mening om konens kjole …

Du kender det også fra små børn (og fulde folk) der siger præcis hvad de føler, og uden filter. Det er socialt kostbart, og derfor har naturen lavet en lille finte, emotionel selvkontrol, som gør at vi kan stoppe os selv i at sige hvad vi føler, og kognitivt vælge at sige noget andet, end det vi føler, hvis det tjener vores formål, socialt og/eller på længere sigt.

Ser vi på børn der er ved at lære hvordan man ‘ikke siger det man tænker og føler’ så kender du det udemærket, de sidder og holder sig for øjnene, ørerne eller sætter sig på hænderene for ikke at gøre det de ikke vil. Dette styres af vores hæmningskontrol.

ADHD giver en nedsat hæmningskontrol, som skyldes neurobiologiske og neurokemiske årsager der er relateret til en manglende selvkontrol af verbal og non-verbal adfærd, eller alderssvarende ikke-passende adfærd, hvilket skyldes at vores hæmningskontrol bliver udvikler EFTER vores motor kontrol, som er den der gør ‘tanke til handling’.

Uden en fungerende hæmningskontrol, så er der ligesom ikke rigtigt styr på en pind, og derfor siger vi alt muligt, farer rundt og piller i alting og ja, føler alting, uden filter. Det gør at vi kan virke nærtagende og over-følsomme, opfarende eller irritable, og det er vi også!

Det er alle mennesker, i øvrigt, men forskellen er blot, at andre mennesker selv kan kontrollerer der emotionelle egentilstand (Emotional Self-regulation), samt deres emotionelle selvkontrol (Emotional Self-control), og det kan vi med ADHD altså ikke, det kaldes for Emotional Dysregulation (emotionel dysfunktion), og nu er det så blevet anerkendt som et kernesymptom på ADHD … igen …

/ADDspeaker


Se denne fremragende video med Dr. Barkley, Ph.D., hvori han fortæller om hele den videnskabelige evidens for at Emotional Dysregulation er en naturlig del af kernesymptomerne på ADHD.


Du kan også læse min seneste artikel (på engelsk) om hele dette område her.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.