ADHD: Dit barn med medicinsk ubehandlet ADHD er 30% “yngre” end du tror …

ADHD er en udviklingsforstyrrelse, altså noget man er født med og som er fysisk/anatomisk, ikke noget der har med vilje at gøre! Derfor er det vigtigt at du som forælder, bedsteforælder, pædagog og skolelærer, forstår hvad 30%-reglen betyder.

Dit barn med ADHD – VIL – gerne gøre det du forventer, men det KAN IKKE, er – FYSISK – simpelthen ikke i stand til at gøre det du forventer, af et barn på deres alder! Det kan sammenlignes med at du ville forvente at et barn med et synshandicap – “skulle holde op med at gå og vælte alting” … Det ville ingen normal empatisk person stille som krav, vel? Så hvorfor er det så i orden at stille et ligeså urimeligt krav til et barn med ADHD?

Begge dele skyldes en anatomisk fejl der giver nogle symptomer – og de symptomer er så det der fører til at personen oplever at HAVE et handicap – i mødet med samfundets normer og krav! (Man kan ikke VÆRE handicappet, men man kan alene HAVE et handicap og det opstår når man ikke kan leve op til de krav som alle andre i samfundet kan – altså ‘samfundets normer og krav’).

Dit barn, med medicinsk ubehandlet ADHD, på fysisk 7 år, har kun en modenhed på impuls- og selvkontrol på niveau med en på 5 år! Derfor skal du lære at stille rimelige og opnåelige krav for dit barn, så kan du undgå at de udvikler f.eks. ODD og ikke mindst – lavt selvværd!

Kære velmenende pædagoger …

OG så lige en opsang til dig der sværger til alt pædagogisk og anti-medicinsk … ADHD er ikke baseret på hverken opdragelse, diæt, sukker, fiskeolie, for meget iPad og for lidt disciplin, OK?

Al forskning har påvist, at mellem 0 og 5% af den adfærd som du kan se ved et barn med ADHD, skyldes psykosociale faktorer – altså opdragelse og familiemæssige forhold – det betyder at langt over 80% af al den adfærd som du forsøger at “tale væk” ikke skyldes noget som barnet (eller deres forældre for den sags skyld) har nogen som helst indflydelse på! Der er tale om GENETIK – og ligesom du ikke kan tale en person med blå øjne til pludseligt at have brune øjne, således kan du ej heller “tale” et barn med ADHD’s symptomer væk, OK?

“More recent large-scale twin studies are remarkably consistent with this conclusion, demonstrating that the majority of variance (70–90%) in the trait of hyperactivity–impulsivity is due to genetic factors (averaging approximately 80%)”

Excerpt From: Attention-Deficit Hyperactivity Disorder, Fourth Edition: A Handbook for Diagnosis and Treatment – Russell A. Barkley, PhD

Dermed ikke sagt at et barn med ADHD ingen opdragelse, struktur, konsekvenser, guidning og anerkendelse skal have, tværtimod!

Børn med ADHD skal have FLERE konsekvenser, men de skal være både afstemt efter deres ADHD-alder, og så skal de falde OMGÅENDE når den adfærd du ikke ønsker at se, forekommer – hvis du truer med at “når far kommer hjem, så …” så har det INGEN effekt på et barn med ADHD, for når fortiden ikke findes, så kan FORTIDEN ikke bruges til at påvirke FREMTIDEN – og derfor er barnet fanget i NUET og i NUET er der kun én ting der hersker – behovstilfredstillelse – uden tanke for konsekvenser eller hvad vi godt VED er det rigtige at gøre – vi kan bare ikke NÅ at gøre det vi godt VED er det rigtige – før vores krop allerede HAR reageret – impulsivt!

Dr. Barkley’s forklaring på “Tids-nærsynethed” – vi VED godt hvad vi skal, vi når bare ikke at BRUGE det vi har lært, inden vi allerede har reageret – impulsivt.

Se Dr. Barkley’s forklaring af Time Blindness:

ADHD skaber en såkaldt “tids-nærsynethed” hvilket betyder at vi kun ser NUET, ikke fortiden (det du har lært os, vi skal gøre) eller fremtiden (det du gerne vil have os til at gøre, ellers for det konsekvenser) – fordi vores hjerne ikke KAN “stoppe op, tænke på det vi har lært, for så at tænke over hvad konsekvenserne af at gøre dette eller hint mon er – FØR vores hjerne allerede HAR handlet – impulsivt og uden for vores kognitive selvkontrol! (Læs hele forklaringen længere nede i denne artikel).

Forstå 30%-reglen og mød dit barn bedre

Reglen er super enkel:

Tag dit barn fysiske alder, lad os sige 7 år og gang 7 med 12 så du får det antal måneder som 7 år er (84 måneder).

Dernæst ganger du 84 med 0,7, så får du det antal måneder som dit barns ADHD-alder er (84 x 0,7 = 58,8 måneder).

Når du har antallet af måneder, så kan du nu omregne til en ca. alder i år (58,8 / 12 = 4 år og 9 måneder).

Altså er dit barns ADHD-alder ikke 7 år som du troede, men rent faktisk blot 4 år og 9 måneder, og det betyder en verden til forskel, da børn i denne alder udvikler sig med lynets hast og er dit barn 7 år, men ikke får medicin for sin ADHD, ja så kan du (og alle andre) kun forvente at barnet kan leve op til de krav som du ville stille til et barn på … 4 år og 9 måneder …

Det er videnskab, baseret på mere end 40 års erfaring

Denne regel, der er defineret af Dr. Russell A. Barkley, PhD (manden bag teorien om ADHD) og er baseret på hans mere end 40 års erfaring med at behandle børn og voksne med ADHD, samt på hans 27 år lange studie, hvor han har fulgt 3 grupper af personer, de børn der blev henvist og udredt allerede som børn, samt en gruppe af de der ikke blev udredt som børn, men derimod blev henvist til behandling som voksne, samt en kontrolgruppe for begge de to typer af personer, som ikke havde ADHD (for at sikre at man kan finde den nøjagtige forskel mellem neurotypisk udvikling og ADHD udvikling.

Den videnskabelige evidens der har bekræftet Barkley’s 30% regel, kom i 2007 da Shaw et al. udgav en banebrydende studie hvor det for første gang nogensinde blev påvist, at en hjerne med ADHD rent faktisk udvikler sig – fysisk – med en 30-40% forsinkelse, og dermed fik Dr. Barkley det endegyldige bevis på at hans observationer gennem

Shaw, P., et al. (2007)

Stil krav – men sørg for at de er opnåelige og rimelige, samt baseret på dit barn ADHD-alder!

Derfor er det vigtigt at du stiller rimelige og opnåelige krav ti dit barn, efter den ADHD-alder som de nu har. Tag dit barns alder og træk 30% fra, så har du den alder som dit barns udvikling kan leve op til …

I voksenalderen spiller dette ikke det helt store rolle, men taler vi om børn, ja så kan du nok godt forestille dig hvor store udfordringer denne 30%’s forsinkelse i den fysiske hjernes udvikling medfører.

Jeg plejer at sige:

Min ADHD er ingen undskyldning for min adfærd … men den er til gengæld en forklaring på den!

Peter ’ADDspeaker’ Vang (2019)

Dermed mener jeg, at selvom jeg er 47 år gammel i dag, så er jeg i princippet kun moden som en på 33 år … når jeg ingen medicin får. Dette betyder at min impuls- og selvkontrol ikke er den du ville forvente af en person på 47 år men måske nærmere det du ville kunne forvente af en person på omkring 32-33 år.

Det er vigtigt at pointere, at denne forsinkelse IKKE handler om barnet evner, kompetencer eller intelligens!

Et barn på 7 år med medicinsk ubehandlet ADHD, er præcis ligeså godt med intellektuelt som ethvert andet barn på 7 år, med samme psykosociale opvækst ift indlæring m.v., der hvor forskellen kommer til syne, er når vi taler om evnen til at “udsætte umiddelbare behov, for at modtage en større belønning på et senere tidspunkt” – det man i fagsproget kalder for Hæmningskontrol.

Forstå hvorfor medicin ikke er et valg, men en nødvendighed!

Hæmningskontrol er den funktion i den menneskelige hjerne der sikrer vores overlevelser på længere sigt, da vores hjerne konstant bliver bombarderet med stimuli (inden fra i form af følelser, tanker, idéer osv.) og udefra (lugt, lyd, syn, smag osv.).

For at sikre at “hjernen ikke går i sort” pga. en sansemæssige overbelastning, så har naturen udstyret mennesket med en Hæmningskontrol, hvis opgave udelukkende er at sige NEJ og holde fast i at NEJ betyder NEJ. Jeg plejer at kalde det for NEJ-hatten, hvis du kender deBono’s teori 😉

Når man er født med ADHD og ens hjerne udvikler sig med en 30%’s forsinkelse, så har det stor betydning, da det gør at det system der styrer alt hvad vi gør med vores krop (fysisk aktivitet) kaldet Motorkontrollen, udvikles FØR det system der skal holde styr på “Pinocchios tråde” – Hæmningskontrol.

Hæmningskontrollen har også ansvaret for at lægge en dæmper på alt hvad vi siger højt, samt alt hvad vi siger til os selv indeni hovedet (indre stemme), samt alt det som vi kommunikere nonverbalt (altså kropssprog, tonalitet etc.), alt sammen styres af Hæmningskontrollen, og når man har ADHD, ja så er vores NEJ-hat blever “forsinket i posten” og derfor har vi alle de symptomer som du nok kender, da det er dem de fleste forbinder med ADHD: hyperaktiv/impulsiv og uopmærksom adfærd.

Men det er ret misvisende, for der er faktisk ikke tale om at vi er MERE aktive (fysisk eller verbalt) end alle andre på samme alder, vi kan derimod bare ikke sige NEJ til alle de ting som vores hjerne bliver bombarderet med, konstant, og derfor farer vi rundt med hovedet under armen og “jagter egern” som vi selv kalder det (springer fra en aktivitet til en anden, uden at færdiggøre nogle af dem).

Dette skyldes IKKE manglende vilje, intelligens eller for meget sukker og for lidt fiskeolie! Det skyldes ene og alene, at det system som skal sørge for at vi får “filtreret” alle de stimuli vi konstant bliver bombarderet med, ja det virker så ikke en pind … og da vores Motorkontrol elsker at reagere på ethvert stimuli og da Hæmningskontrollen ikke er udviklet nok til at sørge for at Motorkontrollen ikke laver rav i den, konstant, så er det at du ser en person med ADHD.

Medicin afhjælper den forsinkede udvikling

Man har fundet ud af at hvis man tilføjer noget medicin ti len krop med en hjerne der er født med ADHD, som hjælper kroppen med at producerer mere af neurotransmitteren, Dopamin, samt hæmmer at det bliver “brugt op” så hurtigt, så gør det, at en hjerne med ADHD rent faktisk kan få “styr på Pinocchio’s tråde”, sålænge medicinen er virksom i kroppen.

Det skyldes, at Dopamin er et stof som hjernen bruger til at sende og modtage instrukser til og fra kroppens andre systemer via, og når medicinen virker i en hjerne med ADHD, så får Hæmningskontrollen pludseligt mulighed for at styre Motorkontrollen, og så kommer der “ro på broen, Skipper”, men kun sålænge medicinen er virksom, bagefter er vi som Askepot – tilbage i tårnværelset efter gallaen på slottet 😉

Når jeg siger at et barn med medicinsk ubehandlet ADHD, har en modenhed der svarer til det man kunne forvente af et barn uden ADHD, som er 30% yngre i alder, så bygger det dels på Dr. Barkley’s 30%-regel for Executive Age vs. Actual Age, hvor han siger at et barn på kronologisk 10 år, har en modenhed på de Eksekutive Funktioner der svare til et barn på 7 år der ikke har ADHD, og dels på dette studie fra Berger et al. (2013), hvor de har sammenlignet ADHD vs. Non-ADHD børn på samme kronologiske alderstrin.

Graferne her viser hvor mange procent børn med ADHD afviger fra de forventede niveau, og forfatterne skriver i deres konklusion:

“I de fleste CPT-indeks, bortset fra hyperaktivitet, udviste børn med ADHD konsekvent 1-3 års forsinkelse, sammenlignet med deres jævnaldrende, der ikke havde ADHD. Forsinkelsen var imidlertid mere fremtrædende i ældre alder end i de yngre aldre. De 6-8 årige børn med ADHD, performede på samme niveau som 6-7 årige børn uden ADHD. De 10-11 år børn med ADHD, var mere tilbøjelige til at performe som 7-8 årige børn uden ADHD.”

Berger et al. (2013)
Berger et al. (2013)
Berger et al. (2013)
Berger et al. (2013)

Få mere indsigt og forståelse for 30%-reglen i denne video

Hvis du ikke har set Dr. Barkley’s video om 30%-reglen, så kan du se den her:

Referencer

Barkley R. A. (1997). Behavioral inhibition, sustained attention, and executive functions: constructing a unifying theory of ADHD. Psychological bulletin, 121(1), 65–94. doi:10.1037/0033-2909.121.1.65

Berger, I., Slobodin, O., Aboud, M., Melamed, J., & Cassuto, H. (2013). Maturational delay in ADHD: evidence from CPT. Frontiers in human neuroscience, 7, 691. doi:10.3389/fnhum.2013.00691

Shaw, P., Eckstrand, K., Sharp, W., Blumenthal, J., Lerch, J. P., Greenstein, D., … Rapoport, J. L. (2007). Attention-deficit/hyperactivity disorder is characterized by a delay in cortical maturation. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 104(49), 19649–19654. doi:10.1073/pnas.0707741104

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.