ADHD: Atopisk Dermatitis inden 3 års-alderen giver 3x højere risiko for ADHD

Nyere forskning har påvist, at risikoen for at være født med ADHD er 3 gange højere, såfremt man har lidt af Atopisk Dermatitis, inden ens 3. leveår, og for ASF er der 9 gange højere risiko. Atopiske sygdomme er fællesbetegnelsen for allergi, høfeber, astma og atopisk eksem. Sygdommene er de mest almindelige kroniske sygdomme hos børn.

Hvad er atopiske sygdomme?

Ordet “atopi” beskriver en arvelig tilbøjelighed til at udvikle antistoffer mod ellers helt normale partikler i luften og maden – ikke mindst støv, pollen og fødevarer. Antistofferne (kaldet IgE-antistoffer) øger risikoen for, at du udvikler allergiske sygdomme som fødevareallergi, høfeber, astma og atopisk eksem (atopisk dermatitis). Når du er atopiker, reagerer din krop lettere på stoffer (allergener) i miljøet – især dem, du indånder eller optager gennem maden. Har du en atopisk sygdom, har du større risiko for også at udvikle andre atopiske sygdomme. Fx er det almindeligt have både atopisk eksem og astma. (AtopiskTalt.dk, 17/09/2019)

Hvordan udvikler Atopisk Dermatitis sig?

AtopiskTalt.dk, 17/09/2019

Hvordan behandles Atopisk Dermatitis?

Du kan behandle atopisk eksem på flere måder – typisk med cremer, salver, lysbehandlinger eller tabletter. Desværre findes der ikke en behandling, der kan helbrede eksemet, men de forskellige behandlinger lindrer og mindsker udslættet, så eksemet holdes under kontrol. (AtopiskTalt.dk, 17/09/2019)

Behandlinger mod atopisk eksem

Lokalsteroid

Lokalsteroid smøres på eksemet, indtil der ikke er nogen symptomer tilbage. Cremerne/salverne findes i flere forskellige styrker og bruges til at behandle alt fra mildt til alvorligt eksem. Som regel starter du med at få en stærkere steroidcreme, som erstattes af en mildere creme, når symptomerne svinder. Alternativt vil du fortsætte med den stærkere creme, som du så bruger mindre hyppigt. Følg altid lægens anvisninger om, hvordan din behandling skal udføres. (AtopiskTalt.dk, 17/09/2019)

Immundæmpende creme/salve (calcineurinhæmmer)

Immundæmpende creme/salve er ligesom lokalsteroid en antiinflammatorisk creme, der behandler eksemet symptomatisk. Dvs. at cremen eller salven lindrer symptomerne, men ikke kan fjerne årsagerne til sygdommen. Som regel får du tilbudt immundæmpende creme eller salve, hvis lokalsteroid ikke virker tilstrækkeligt eller ved bivirkninger hertil. (AtopiskTalt.dk, 17/09/2019)

Lysbehandling

Sol kan lindre eksem hos nogle patienter. Derfor vil du muligvis blive tilbudt lysbehandling som en del af din behandling mod eksem. Ved lysbehandling får du sol i et medicinsk solarium – normalt som en kur i et bestemt tidsinterval. Børn får sjældent lysbehandling. Husk, at du øger risikoen for at få hudkræft, når du udsætter din krop for ultraviolet lys. (AtopiskTalt.dk, 17/09/2019)

Immundæmpende lægemidler

Hvis hverken lokalsteroid, immundæmpende creme/salve eller lysbehandling virker godt nok, kan du få andre immundæmpende lægemidler. Disse lægemidler påvirker dele af dit immunsystem og kan derfor dæmpe betændelsestilstanden i huden. Du kan også få glukokortikoid i tabletform, som dog kun bør bruges i kortvarige perioder. (AtopiskTalt.dk, 17/09/2019)

Biologiske lægemidler

Biologiske lægemidler er stærke, systemiske behandlinger, der kan bruges til at behandle moderat til svært eksem. Lider du meget af eksem og har prøvet flere cremer, salver og tabletter uden succes, er det muligt, at du bør prøve et biologisk lægemiddel. Lægemidlerne kaldes også for målrettet behandling, fordi de går ind og påvirker og hæmmer de dele af kroppen, der forårsager sygdommen. At lægemidlet er biologisk betyder, at det er produceret ud fra levende celler eller væv, fx et antistof eller visse vacciner. (AtopiskTalt.dk, 17/09/2019)

Hvis dit eksem og dine symptomer fortsætter eller bliver værre, selvom du tager din medicin som anvist af din læge, skal du kontakte din læge, så I kan gennemgå din behandling sammen. (AtopiskTalt.dk, 17/09/2019)

Se, hvad der kendetegner eksem og andre former for udslæt

Hvad siger forskningen?

Atopisk dermatitis (AD) er en af de almindelige allergiske sygdomme hos børn. Tilstedeværelsen af AD øgede signifikant risikoen for at udvikle ADHD (HR = 2,92, 95% konfidensinterval [CI] = 2,48–3,45) eller ASD (HR = 8,90, 95% CI = 4,98–15,92), når de var 3 år eller ældre. Børn fra AD-gruppen med 3 samtidige komorbiditeter, nemlig allergisk rhinitis, allergisk konjunktivitis og astma, havde den største risiko for at udvikle ADHD og ASD (ADHD: HR = 4,67, 95% CI = 3,81–5,43; ASD: HR = 16,65 95% Cl = 8,63-30,60). Derudover har småbørn, der lider af AD i en alder under 3 år, en højere risiko for at udvikle ADHD og ASD senere i barndommen. (Lee et al., 2016)

Den nøjagtige etiologi for atopisk dermatitis (AD) undersøges stadig. Både genetiske og miljømæssige faktorer er blevet impliceret, da risikofaktorer for udvikling af AD, og patogenesen af sygdommen er klart multifaktoriel involverende immunologiske processer, herunder Ig1-dysfunktion af type 1, defekter i cellemedieret immunrespons og ændringer relateret til barriere dysfunktion. Nedenfor vil de medvirkende faktorer til etiologien af AD blive drøftet detaljeret, herunder iboende og ekstrinsiske årsager til barriere dysfunktion og rollen som inflammatorisk kaskade i AD. En af de vigtigste patofysiologiske teorier vedrørende atopisk dermatitis involverer dysfunktion af den naturlige hudbarriere. Et grundlæggende koncept i den nuværende forståelse af AD er antagelsen om, at barriere abnormiteter er en driver af AD snarere end en konsekvens. Bevis for en sådan teori kommer stort set fra det faktum, at klinisk uinddraget hud hos patienter, der lider af AD, eller hud, der har været fri for betændelse i en kort periode, fortsat viser barriere dysfunktion. Intrinsiske årsager til sådan dysfunktion er en vigtig komponent i hudbarriereremner. Det er vigtigt at diskutere de genetiske, celleformidlede og andre processer, der er involveret i hudbarriere dysfunktion for fuldt ud at forstå patogenesen af AD. (Boothe et al., 2017)

References

David Boothe, W., Tarbox, J. A., & Tarbox, M. B. (2017). Atopic Dermatitis: Pathophysiology. Advances in experimental medicine and biology, 1027, 21–37. doi:10.1007/978-3-319-64804-0_3

Lee, C. Y., Chen, M. H., Jeng, M. J., Hsu, J. W., Tsai, S. J., Bai, Y. M., … Su, T. P. (2016). Longitudinal association between early atopic dermatitis and subsequent attention-deficit or autistic disorder: A population-based case-control study. Medicine, 95(39), e5005. doi:10.1097/MD.0000000000005005

AtopiskTalt.dk, 17/09/2019

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.